Den videnskabelige forklaring
Senetensbehandling tager sit udspring i en lægelig velkendt og veldokumenteret refleksmekanisme kaldet den antimyotatiske refleks.
Denne refleksmekanisme fungerer på følgende vis:
Vores muskler hæfter på vores knoglerne via sener. Dette skaber den funktionelle enhed vi benævner bevægeapparatet.
Når en muskel spændes, overføres kraften fra muskel til knogle via senen, hvilket muliggør bevælgelse.
I senerne er der placeret mange små sanseceller på overgangen mellem muskelfibre og senevæv. Disse sanseceller, som er synlige i et mikroskop, kaldes senetene eller Golgi seneorganer. Den stimulans der får senetenene til at reagere med en impuls til centralnervesystemet; den antimyotatiske refleks, er udspænding. Dette fremkommer bl.a. når personen aktivt spænder sin muskel. Selv en meget lille aktiv spænding (enkeltkontraktion) er nok til at udløse den antimyatatiske refleks. En passiv udspænding af musklen, er senetenen typisk ikke særlig følsom overfor, så den antimyotatiske refleks vil ikke udløses med mindre den passive udspændingen er uhyre kraftig. Når den antimyotatiske refleks udløses, er refleks svaret en nedsættelse af spændingen i musklen således at modstanden mod udspænding mindskes.
Endvidere sendes der fremmende impulser til den/de antagonistiske (modsat arbejdende) muskler. Dette er medvirkende til at skabe en større balance i og omkring kroppens led.
Den antimyotatiske refleks er en medfødt rygmarvsrefleks. Den er egentlig en beskyttelses mekanisme, idet den som reaktion på kraftige træk i senen straks nedsætter spændingen i musklen ,med det overordnede formål at beskytte senevævet mod at briste.
Impulser fra senetenene vil således via denne refleks have stor betydning for muskeltonus. Samtidig med udløsning af refleksen vil sensoriske informationer også ledes op til højere dele af centralnervesystemet og indgå som en vigtig del af den sensoriske feedback, der er nødvendig for den mere komplicerede muskelkontrol i bevægeapparatet.
Under senetensbehandling benytter behandleren sig af denne viden og opfordrer derfor patienten til at foretage aktiv spænding af den muskulatur der ønskes behandlet, samtidig med at behandleren foretager et tilpasset tryk over senevævet. Herved udnyttes bevidst en af kroppens egne refleksmekanismer, hvorved vi opnår en optimal muskelafspænding, idet samspillet mellem muskler og sener omkring kroppens mange ledforbindelser optimeres, da trækkræfterne afstemmes og normaliseres, til gavn for såvel muskler som bindevæv, sener og knogler.
Erfaring fra praksis viser at Senetensbehandling har særdeles positiv effekt på følgende lidelser: Diskusdegenerationer, protusioner, mindre prolapser, frossen skulder, tennis- og golfalbue, hovedpine samt symptomer som følge af piskesmæld. Iskiassmerter, bækkenløsning, lændehold samt muskelrelaterede smerter i hofte, knæ og underbehandling over længere tid ses ofte også korrektion af visse rygdeformiteter. Endelig oplever vi lindrende effekt af visse ymptomer til tilknytning til scolioser, morbus Scheuermann, slidgigt og fibromyalgi.